Til forsiden.

Holstebro Filmklub viser

 For tilmeldte medlemmer i foråret 2023:


Bestil/Book plads til  kl.14

Bestil/Book plads til kl. 17

 

SYNOPSIS
Se nederst på siden.

Medrivende italiensk drama om at vokse op
i en mafiafamilie.

Den store familie Guerrasio og deres venner er samlet for at fejre deres ældste datters 18-års fødselsdag. Fødselaren og hendes 15-årige lillesøster, Chiara, konkurrerer mod hinanden på dansegulvet - det er en sjov og festlig aften og den tætknyttede familie er i topform. Alt ændrer sig dog næste dag, da faren forsvinder sporløst. Chiara spørger efter ham, men får kun undvigende svar og starter i smug sin egen eftersøgning, som bliver en rejse igennem Calabriens kriminelle underverden. I takt med at hun kommer tættere på sandheden om sin familie, bliver hun tvunget til at beslutte sig for hvilken slags fremtid hun selv vil have. Filmen har vundet priser ved internationale festivaler i bl.a. Lisabon, Stockholm og Sevilla og vandt Europa Cinemas Label ved Cannes Film Festival i 2021. Det er Jonas Carpignanos tredje film - uafhængige, men alle med udgangspunkt i den syditalienske by Gioia Tauro, belyst ud fra tre perspektiver: de afrikanske migranter i MEDITERRANEA, det lokale roma-samfund i A CIAMBRA og denne gang den særlige syditalienske mafia-gren ‘Ndrangheta.

Filmen vises i  
Big Bio
Enghaven 17
7500 Holstebro
Mandag den 27. februar 2023

CHIARAS VALG
Italien og Frankrig 2021 

Instruktør:
Jasmila Zbanic

Medvirkende:
Jasna Djuricic, Lzudin Rajrovic
og Boris Ler

Længde: 101 min.

LINKS:
Se filmtrailer på YouTube  
Filmudlejeren Paradisos hjkemmeside  

F5_img1 F5_img2 F5_img3

HOLSTEBRO  FILMKLUB Foråret 2023

SYNOPSIS
Familien Guerrasio og deres venner er samlet for at fejre Claudio og Carmelas ældste datters 18-års fødselsdag. Fødselaren og hendes 15-årige lillesøster, Chiara, konkurrerer mod hinanden på dansegulvet - det er en sjov aften og den tætknyttede familie er i topform. Alt ændrer sig dog den næste dag, da faren forsvinder sporløst. Chiara starter en eftersøgning og i takt med at hun kommer tættere på sandheden, bliver hun tvunget til at beslutte sig for hvilken slags fremtid hun selv vil have. OM FILMEN// CHIARAS VALG er Jonas Carpignanos tredje film om den syditalienske by Gioia Tauro, som han har belyst ud fra tre perspektiver, de afrikanske migranter i MEDITERRANEA og det lokale roma-samfund i A CIAMBRA. CHIARAS VALG er en rørende og velspillet coming-of-age film om en tætknyttet familie og set fra teenagedatteren Chiaras vinkel. Filmen har ligesom Carpignanos tidligere film i trilogien ikke professionelle skuespillere på rollelisten, men derimod spilles alle rollerne af helt almindelige mennesker og nøglekaraktererne fra de to tidligere film optræder også i CHIARAS VALG. Chiara spilles af den unge Swamy Rotolo i en meget overbevisende præstation og hendes familie på lærredet spilles af Swamys rigtige familie. Filmen er kommet godt fra start med nomineringer til flere priser på en række internationale filmfestivaler, og den internationale presse har også givet CHIARAS VALG flotte ord med på vejen. INTERVIEW MED INSTRUKTØR JONAS CARPIGNANO// Betragter du CHIARAS VALG som den tredje del af et triptykon, som startede med MEDITERRANEA (2015) og senere A CIAMBRA (2017)? Ja. Jeg ankom til Gioia Tauro i 2010. To afrikanske migranter var lige blevet overfaldet og havde fået tæsk, hvilket resulterede i voldelige optøjer som var omdrejningspunktet i A CHJÀNA, kortfilmen som jeg instruerede før jeg lavede MEDITERRANEA. Kort tid derefter flyttede jeg dertil og senere lærte jeg Pio at kende og det lokale Roma-samfund, som jeg senere filmede i min anden spillefilm, A CIAMBRA. Til at begynde med i 2010, havde jeg endnu ikke fået idéen til at lave et triptykon af film, jeg ville bare vide mere om optøjerne. Efter kort tid vidste jeg dog at jeg ville lave tre film, set fra tre perspektiver, om denne lille by. Den første film skulle være om det afrikanske samfund, den anden film om Roma-samfundet, der førhen levede nomadiske, omrejsende tilværelser, men som blev fastliggere og slog sig ned i Gioia Tauro. Og afslutningsvist, en film om ”Malavita1”, om menneskerne, der er involverede i undergrundsøkonomien, der er skabt af mafiaen. Jeg vidste at jeg ville lave disse tre film, uden egentlig at vide hvilken form de ville tage, men jeg husker at jeg færdiggjorde det første udkast til CHIARAS VALG bare tre uger før jeg begyndte på optagelserne til A CIAMBRA i 2016. Over tre film er den lille by Gioia Tauro et slags laboratorium for globaliseringen. Gioia Tauro er uden tvivl et mikrokosmos af en større social og økonomisk tendens, der i denne tid ofte kaldes globalisering. Jeg tror den eneste måde at opnå noget universelt på er ved at være præcis, intim og lokal. Denne by har noget helt særligt i form af den måde disse fænomener krydser hinanden. Der findes en undergrundsøkonomi, den store fattigdom bliver ignoreret af staten, og oveni i alt dét er der masseankomsten af migranter. Før 2012 var der nærmest ingen der talte om byen, og det var da at jeg lærte Koudous Seihon at kende og hørte om hans hårde dagligdag siden han var sejlet over Middelhavet fra 1 ”Malavita”: kriminelt liv, mafia-liv Afrika. Hans virkelighed, hans oplevelse og hans venners blev til virkeligheden i filmen. Med A CIAMBRA og CHIARAS VALG var processen den samme. I CHIARAS VALG møder vi nogle af karaktererne fra dine tidligere film. Det var aldrig mit ønske at lave én stor film der kunne kombinere disse tre aspekter af livet i Gioia Tauro: migranterne, Romaerne og mafiaen. Mit ønske var at fortælle om individer og ikke generiske subjekter. Samtidigt ville jeg også gerne insinuere at der var en overordnet forbindelse mellem filmene, ved at få nogle af karaktererne til at gå igen i hver film, selv hvis det kun er en hel kort optræden. Derfor var det indlysende for mig at hvis jeg skulle lave denne pointe, så skulle karaktererne fra mine andre to film, Ayiva fra MEDITERRANEA samt Pio og hans kusine Patatina fra A CIAMBRA, optræde i min tredje film, CHIARAS VALG. Hvordan mødte du Swamy Rotolo, der spiller Chiara? Jeg var ekstremt heldig. I 2015, da jeg var i gang med forberedelserne til A CIAMBRA og vi foretog en casting til en bestemt scene på skolen, der krævede statister, der mødte Swamy op sammen med sin tante. Hun var 9 eller 10 år gammel dengang. Jeg var lige blevet færdig med manuskriptet til CHIARAS VALG, og med det samme jeg så Swamy vidste jeg at hun var Chiara. Jeg kendte tilfældigvis hendes tante, fætre og kusiner og hele familien meget godt. Over årene så jeg hende vokse op og jeg var aldrig i tvivl om at hun skulle spille Chiara. Gioia Tauro er en lille by og jeg så hende ofte nede på strandpromenaden når hun spiste is med sine venner eller pizza med sin far. Jeg lærte hende bedre at kende og omskrev manuskriptet med hende i tankerne. I filmen er alle karaktererne hendes rigtige familie. Hvordan skrev du manuskriptet? Kan du beskrive hvordan du arbejdede under optagelserne? Alt omkring familien er ægte, men jeg placerede dem i en fiktiv narrativ struktur. Derfor var det ikke svært at få dem til at spille skuespil, fordi det var scener der viser noget de allerede har oplevet. Swamy har selvfølgelig aldrig haft en konfrontation med sin far omkring mafiaaktiviteter som i filmen, men hun har haft sammenstød med ham om andre emner, så det var let for hende at trække på erfaringer fra de situationer. på blodsbånd og familie, i ordenes strengeste betydning. Det er umuligt at blive en del af en klan hvis ikke man har blodsbånd med en af dets medlemmer. Derfor er der aldrig nogen stikkere i denne mafiagruppering, fordi ingen stikker sin egen familie. For at bryde denne onde cirkel har staten og de sociale myndigheder i Calabrien besluttet sig for at tvangsfjerne børn fra disse familier indtil de fylder 18 år. I bedste fald for at give børnene en chance for et andet liv. På den ene side forstår jeg godt logikken bag denne lov og hvordan det kan være effektivt, men når det er sagt, så har jeg altid været meget skeptisk overfor denne tilgang, fra et emotionelt standpunkt. Da jeg boede i Gioia Tauro så jeg den omfattende emotionelle effekt det havde på en 10-årig pige, hvis liv pludselig ændrede sig, da hendes far blev arresteret. Jeg glemmer aldrig hendes ansigt da det gik op for hende at hun ikke ville se sin far igen i meget lang tid, og hvilken betydning det ville få for hendes familie. Jeg har også været i kontakt med mennesker, der var en del af dette indsatsprogram og det har dannet baggrund for filmens synspunkt på loven. Jeg vidste dengang at den bedste måde at fortælle om min tvivl og skepsis omkring loven var set fra en ung piges synspunkt. Mafiaen har en meget patriarkalsk struktur, hvor fædre overdrager magten til deres sønner, nevøer osv. Ved at lave denne film fra en piges synspunkt gjorde det os i stand til at undgå de forudindtagende idéer man har om mafiafamilier, og at vi kunne fortælle historien fra en families synspunkt, ikke bare en mafiafamilie, men en familie. Kan vi definere CHIARAS VALG som en film, der handler om det mod der kræves af en for at se sandheden i øjnene? Det er en film om familie, om far-datter relationer. Det er en film, der taler om hvordan folk lærer at finde deres eget moralske kompas, og hvordan de lærer at navigere i deres omgivelser. Hvis jeg skulle finde en rød tråd i mine tre film, så ville det være dét. Interviewet er foretaget af Elisabeth Lequeret og oversat fra engelsk. FAKTA OM LOVGIVNINGEN FRA FILMEN// I det sydlige Italiens Calabrien-region iværksatte staten og de sociale myndigheders et nyt indsatstiltag ved at tvangsfjerne børn under 18 år i mafiafamilier og anbringe dem i plejefamilier i det nordlige Italien for at give dem en ny chance, for et liv uden kriminalitet. Siden 2012 er mere end 80 børn og unge blevet tvangsfjernet fra ’Ndrangheta-mafiafamilier som følge af denne lovgivning. ’Ndranghetaen er en kriminel organisation, der er baseret udelukkende på blodsbånd og hvor drengebørn ofte arver deres fars plads i organisationen, mens pigebørn senere hen bliver gift med andre medlemmer af mafiaen. Myndighederne bag lovgivningen ønskede altså at give børnene et valg om et andet liv. Kilde: artikel i Weekendavisen, skrevet af journalist Morten Beiter, https://www.weekendavisen.dk/2019- 48/kultur/en-doer-i-moerket OM INSTRUKTØR JONAS CARPIGNANO// Jonas Carpignano voksede op mellem Rom og New York. Efter at have vundet priser for to kortfilm ved den 68. udgave af Filmfestivalen i Venedig og ved Critics’ Week i Cannes i 2014, instruerede han sin første spillefilm, MEDITERRANEA, som blev vist på Filmfestivalen i Cannes i 2015 (Critics’ Week). Jonas’ anden spillefilm, A CIAMBRA, fik premiere i 2017 ved Director’s Fortnight i Cannes. CHIARAS VALG er hans tredje spillefilm og den blev også vist ved Director’s Fortnight i Cannes (2021), og filmen er det afsluttende kapitel i hans trilogi om den lille by Gioia Tauro, beliggende i det sydlige Calabrien, hvor alle tre film også er optaget. FILMOGRAFI// Manuskriptforfatter-Instruktør Chiaras valg, 2021, feature A Ciambra, 2017, feature Mediterranea, 2015, feature A Ciambra, 2014, short A Chjàna, 2012, short Bayou Black, 2011, short Resurrection Man, 2010, short La Casa d’Argento Bava, 2006, short CITATER FRA INTERNATIONAL MEDIER// “Instantly engaging. A Chiara lifts the director’s scrappy neo-neorealism to another level, showing him increasingly in command of the medium and physically entrenched in the milieu he continues to explore in fascinating detail. His most accomplished, polished and affecting film to date though it still maintains enough grittiness and rough edges to fit the material. Again coaxing impeccably unselfconscious performances out of nonprofessional actors... There’s a new urgency to the drama once it kicks in, a more haunting intimacy that comes in no small part from the churning depths of Rotolo’s central performance. A shattering climax.” David Rooney, THE HOLLYWOOD REPORTER “Carpignano’s focus on 15-year-old Chiara (a radiant Swamy Rotolo) is a natural way of prepping the audience’s sympathies, but he aims beyond easy generational assumptions, and even more noticeably than in his sophomore work, he’s imbibed some lessons from Martin Scorsese in refusing to presume a judgmental stance. A Chiara will likely expand the director’s visibility and send people back to watching his earlier features.” Jay Weissberg, VARIETY “Carpignano’s anthropological inquests take the shape of a coming-of-age plot for steely-eyed fifteen-year- old Chiara (Swamy Rotolo, a dead ringer for Dixie D’Amelio charged with the steady intensity of Monica Bellucci). To avoid the sensational appeal discordant to his neorealist ethic, Carpignano leaves much of the violence offscreen, a deft choice that also places us in line with Chiara’s fearful curiosity about what went down and what it means. A Chiara caps off Carpignano’s Calabrian triptych in unexpected fashion by orienting itself around a less-marginalized population, reenergizing his style from the brink of stagnation in confronting questions of power that haven’t cropped up before. He’s not quite deconstructing the gangster picture, but he succeeds in draining all its allure. We can see this demimonde through the accessible vantage of an outsider, horrified and yet drawn in all the same.” Charles Bramesco, THE PLAYLIST “Shards of furious beauty take us away. The film ungulfs itself in the unsaid, locked to its young heroine and her point of view, embracing her discovery of a reality that had always been hidden from her. Jonas Carpignano explores on-board realism, with a camera that abolish any distance with his character. The film is at its best when it rubs shoulders with a pure present, as during the splendid opening scene: we find ourselves immersed in the heart of the family clan, of its workings, its more or less tacit laws, its ties which gently rise to the surface.” Mathieu Macheret, LE MONDE “With humanity and a deep feeling of affection, the director shifts his attention from illegal immigrants to Roma people, and finally to a 15-year-old girl, to explore with an original angle the families of the 'Ndrangheta, the Calabrian mafia that has now conquered Europe. Tim Curtin photographs in natural light, making everything look cruelly real, and the camera is always close to the protagonist's face and eyes, constantly searching and challenged. Compared to Carpignano’s two previous works, A Chiara demonstrates more work on the writing, with a greater awareness of social (and legal) issues. And in its critique, there is a greater concession to the fictional aspect of the story.” Camillo De Marco, CINEUROPA